Fiolstrædes historie

Nutid

FiolstrædeFiolstræde er en af de centrale gader i Middelalderbyen i København. Den går parallelt med Nørregade og løber fra Skindergade ved Jorcks Passage, og op til den lille plads der lidt ukendt, de sidste ca. 100 år, er blevet kaldt Æggetorvet, - side om side ved Nørreport Station og Nørre Voldgade . Langs gaden ligger blandt andet Vor Frue Kirke (bagsiden),Københavns Universitet, hovedbygningen, og bygningen der tidligere var Daells Varehus. Det "ny-historiske" varehus lukkede 31. marts 1999, og bygningen huser i dag, efter en væsentlig ombygning, bl.a. Hotel Skt. Petri, hvilket regnes for en af Danmarks bedste hoteller, samt cocktailbaren/caféen "Dalle Valle". Gaden er desuden kendt for at rumme en række antikvariater og boghandlere. I dag (2013) er der dog kun to bogforretninger hhv. Vangsgaards Antikvariat og Paludan Bogcafé tilbage, hvor sidstnævnte, hvilket navnet også antyder, i dag mere er en café end en boghandel.

Fiolstræde er 435 m lang og har siden 1968 været gågade. Man må dog gerne køre, omend ikke parkere, med respekt for ensretningen og de fodgængere der har fortrinsret.

Historie

Fiolstræde kan føre sin historie 500 år tilbage. I de første par hundrede år kaldte Violborgerne imidlertid gaden Violstræde med en direkte hentydning til botanikkens verden. Gadenavnets oprindelse har formentlig sin rod i blomsten viol idet området op til 1600-tallet var præget af grønne områder. Dette er dog ikke historisk verificeret. Gaden løber igennem det område, der blev kaldet Rosengården, hvor de sidste større haver inden for Københavns befæstning lå.

Virkeligheden svarede nemlig dårligt til det pæne blomsternavn, for det var ikke duften af violer, som var fremherskende i denne del af byen. Ud mod volden ved Nørreport lå en losseplads, der tillige fungerede som mødding. Stedet bar med rette navnet Skidentorv (se kort til venstre, fra 1807). Fiolstræde 1806 Og i Violstrædes modsatte ende lå Skidenstræde, som først i 1818 blev døbt om til det mere noble Krystalgade.
Skidenstræde havde fået sit navn efter byens rende, som fra gammel tid havde haft sit løb gennem gaden. Det var en åben kloak med efterladenskaber fra dyr og mennesker, som fra Sankt Petri Kirkegård langsomt strømmede ned mod byens lavere liggende kvarterer. Også herfra fyldtes luften i Violstræde med dufte. Men det måtte beboerne leve med. Det gamle København var ikke for folk med sarte næser.

Efter reformationen i 1536 blev Fiolstræde forlænget til kirkegården, der strakte sig rundt om Frue Kirke, og herefter fik den en helt ny profil. Gamle rønner blev erstattet af nye anselige professorgårde, og så fik København et rigtigt latinerkvarter. I Fiolstræde færdedes byens lærde hoveder og deres knap så lærde studenter, og her skulle man være stiv i latinen for at få et ord indført på værtshusene. Et af dem hed »Linden«. Det var et kendt udskænkningssted midt i gaden, som var begunstiget med en vidtstrakt krohave, og hvortil der knytter sig en dyster historie.

I 1711 blev København ramt af en grufuld pestepidemi, som i løbet af få måneder krævede flere end 20.000 døde. Alle, der havde mulighed for det, flygtede ud af byen, men langt de fleste af hovedstadens 70.000 indbyggere måtte blive tilbage og gå deres skæbne i møde. Begravelsesvæsenet kunne slet ikke følge med, og overalt i og omkring kirkerne blev kister anbragt i lag med det resultat, at en ulidelig stank lagde sig som en dyne over byen. Løsningen blev anlæggelse af en håndfuld hjælpekirkegårde inden for voldene, og derfor blev krohaven i Fiolstræde omdannet til Frue Kirkes assistens kirkegård. Hovedindgangen var ved nuværende nr. 34 (se kort til højre Fiolstræde 1716 fra 1716). Gravpladsen i Fiolstræde var i brug indtil myndighederne i 1760 besluttede at anlægge en stor fælles assistens kirkegård for alle byens kirker uden for voldene, og valget faldt på Nørrebro, som endnu på den tid var en næsten mennesketom forstad ude i det åbne land.

Så blev »Linden« igen indrettet til værtshus, og på den gamle kirkegård kom der gang i byggeriet. Ved udgravningen til kældre og fundamenter dukkede de jordiske rester af ofrene for pesten igen frem i dagens lys, og de blev samlet, så godt det lod sig gøre, for atter at blive stedt til hvile i en ny massegrav. I karreen mellem Fiolstræde, Rosengården, Peder Hvitfeldts Stræde og Krystalgade blev nogle af de ejendomme opført, som endnu præger bybilledet. En af dem er Synagogen midt i Krystalgade, og intet på stedet giver længere mindelser om de fjerne tider, da byens rende løb forbi og forpestede luften i Violstræde, eller da Frue Kirke i sin jagt på en ekstra kirkegård skaffede sig adgang til en krohave. 

 

Referencer: b.dk, kb.dk, wikipedia.dk, Den Store Danske, Gyldendals, indenforvoldene.dk